Børnene nød Bendtner, og superstjernen nød besøget på barndommens boldbaner
Det var ren idyl.
Relaterede artiklerArsenal tæt på Ferguson i 1986I skole med BendtnerLerby med i stor transferBendtner er ferieklarBendtner: Trist med Henkes tragedieSelv solen tittede frem, skræmte skyerne væk og tørrede det grønne græs efter flere dages styrtregn, da Nicklas Bendtner besøgte barndommens boldbaner ved Tårnby Stadion.
Men helt skinne om kamp med børnenes begejstrede ansigter kunne himlens ildkugle alligevel ikke.
I går var der dømt dagslang fodboldskole for cirka 150 børn fra fusionsklubben AB Tårnby med den populære Arsenal- og landsholdsspiller; den træhøje topstjerne med rødderne dybt begravet i barndommens boldbaner – og med den åbenlyse glæde ved spillet.
En glæde, der også gælder dét at glæde sig over børnenes boldleg og deres begejstring over at kunne trille, trylle og småsnakke med samt lokke autografer ud af en vaskeægte superstjerne.
- Det er bare skidegodt, det her. Det er noget, jeg gerne har villet gøre i rigtig lang tid, og nu var der så tid til at få det gjort i sommerferien fra Arsenal, fortæller Nicklas Bendtner til Sporten.dk – en uge efter triumfen på Råsunda over Sverige.
Han er i hjemlige omgivelser i klubhuset, der føles næsten lige så hjemligt som familiens bolig i sparke-afstand fra stadion.
De trygge træ-omkransede boldbaner var en smuk ramme om utallige timers boldleg for Nicklas som barn. I fem sæsoner spillede Nicklas Bendtner i Tårnby Boldklub, nu fusioneret med AB 70, indtil han som et 10-årigt allerede strålende stortalent skiftede til storklubben KB.
Nicklas Bendtner var der stort set hver dag i sin barndom, og han kommer der stadig til en gang hyggebold med vennerne, når han er hjemme på Amager.
- Stedet betyder meget for mig. Det er skønt at være tilbage, hvor jeg har haft så mange gode timer, og det er skønt at mærke på børnene, at de synes, det er sjovt at møde en som mig. Jeg kan jo godt se det med deres øjne. Her kommer der sådan en fra Arsenal og landsholdet – og så har han spillet i deres egen klub engang. Selvfølgelig er det spændende - det ville jeg også selv have syntes dengang, jeg var dreng, indrømmer Nicklas Bendtner med et bredt smil.
Børnenes benovelse forsvinder lidt; når bolden ruller.
Kompromisløst tackler en lille purk den tårnhøje topspiller, mens en anden på cirka 10 år forsøger sig med en hæl-afslutning på en aflevering fra Bendtner – men desværre rammer han stolpen og får et par trøstende ord og et anerkendende nik for den svære detalje fra Arsenal-angriberen.
- De er bare så søde, de børn. En pige sagde, at hun var lidt skuffet over mig, for hun havde læst, at jeg spillede i lyserøde støvler, og så havde jeg nogle andre på i dag. Og nogle andre har spurgt mig om, hvordan det går i Arsenal, og hvordan et føles at spille på landsholdet. Det er vildt sjovt, fortæller Arsenal-frontløberen.
Det har længe været en kendsgerning, at den 21-årige landsholdsstjerne har et stort hjerte for børn.
Med Arsenal har han en del gange været ude på hospitalernes afdelinger for alvorligt syge børn – blandt andet kræftramte, og den slags ”charity”, eller velgørenhed, sætter han stor pris på og har tidligere i B.T. afsløret, at han gerne vil gøre mere ud af i fremtiden.
I går blev det til en hyggedag på boldbanerne med halvandet hundrede lykkelige fodboldunger, mange i trøjer fra landsholdet eller Arsenal, og her delte Nicklas Bendtner åbenlyst børnenes begejstring.
Men nu var han jo også hjemme.
Hans farmor kommer forbi og får et stort, varmt knus fra sit berømte barnebarn.
Ligesom Nicklas Bendtners kammerater kigger ind med store grin og glade bemærkninger.
- Når jeg mødes med vennerne herhjemme, så går vi jo også ud på de her baner; spiller fodbold og hygger os sammen. Stedet er en del af mig – det var jo her, jeg voksede op, fortæller Nicklas Bendtner
Etiketter: Bendtner