« Home | FC København besejrede Beitar » | Michael Rasmussen blev HACKET!! » | Brøndby sat til vægs. » | God start for Henry » | ER kyllingen uskyldig? » | Contadors farlige forbindelser » | Top 5 Cool Soccer Goals » | Venus må være favorit » | Ny spændende bog om livets hemmeligheder » | Laudrup skriver med Getafe mandag »

Ståle: Danske journalister er dummeIfølge

israelske medier er FC Københavns træner Ståle Solbakken fortsat sur over den danske presses dækning af den første kamp mod Beitar Jerusalem.

Det var en lettere undrende dansk sportspresse, der på pressekonferencen efter FCK's 1-0 sejr over Beitar Jerusalem i Champions League-kvalen i sidste uge fik læst og påskrevet af en surmulende Ståle Solbakken.



-Der er bestemt ingen grund til at disrespektere israelsk fodbold. Det ved enhver, der har fulgt med i international fodbold. Beitar er et rigtig, rigtig godt hold. Ligeså gode som Ajax eller noget hold, vi mødte i kvalifikationen sidste år, sagde Solbakken dengang, men nordmanden har tilsyneladende endnu ikke rystet surheden af sig.

Nu citererer avisen Haaretz nemlig nordmanden for at gentage kritikken af de danske mediers vurdering af Beitars - og israelsk fodbolds - styrke.

- Normalt er jeg ikke vred efter en kamp, men jeg havde en grund til at være sur på pressen i Danmark. De viste, hvor dumme de er, fordi de siger, at jeg ikke var forberedt på Beitar bare fordi, vi ikke spillede godt. Men vi så dem hver gang, vi fik chancen, skal Solbakken have sagt.

Nordmanden har fortsat masser af ros til det Beitar-mandskab, der trods en lille halvleg i undertal formåede at give FCK problemer og slippe fra Danmark med et spinkelt 0-1 nederlag.

- Beitar er ikke et dårligt hold, fordi de kommer fra Israel. I den første kamp viste de karakter, fordi de ikke begyndte at spille defensivt, da de fik en spiller udvist, siger Solbakken, der afviser, at han frygter presset fra de fanatiske Beitar-tilskuere på Teddy Stadium i Jerusalem.

- Jeg er klar til tilhængerne i Jerusalem, Jeg er mere bange for vejret. Det vil være en stor skuffelse, hvis vi ikke går videre, men det er en ny sæson, siger FCK-træneren forud for skæbnekampen i Israel.

Etiketter: