lørdag den 29. september 2007

3kmFinish of stage 10 tour 2003 - Piil win

Et klassisk klip

fredag den 28. september 2007

Kesslers sparrer sændt til tælling


Kesslers sparringspartner giver op- Jeg balancerer på kanten af en øjenskade, min næse har det heller ikke særligt godt, og min krop er mørbanket og øm i alle lemmer, lyder det fra Darren Barker.

Godt en måned før boksebraget i Cardiff er Mikkel Kessler godt i gang med at finde både dræberinstinkt og topform til dysten med Joe Calzage.

Torsdag formiddag gik det ud over sparringspartneren Darren Barker, der om ikke blev slået til lirekassemand, så blev slået så meget ud af mødet med den danske 'champ', at han måtte opgive at fuldføre.

- Kessler er simpelthen for hård, erklærede englænderen, ifølge Team Palles hjemmeside, midtvejs gennem planlagte seks omgange i CIKs træningslokaler.

- Jeg er ked af det, men jeg kan altså ikke fortsætte. Jeg balancerer på kanten af en øjenskade, min næse har det heller ikke særlig godt, og min krop er mørbanket og øm i alle lemmer, lød det fra Barker, der skulle have trænet med Kessler hele ugen, men altså kun holdt fire dage.

I stedet for Barker, der efter planen skulle have været i ringen mod Kessler igen lørdag, er Team Palle-bokseren, 21-årige Thomas 'Tommyboy' Povlsen blev hentet ind.

Etiketter:

torsdag den 27. september 2007

Getafe: Kan ikke fortsætte sådan her

Det kan ikke fortsætte sådan her, siger Getafes Ruben de la Red, efter at Laudrup i går holdt en 50 minutter lang opsang til spillerne.
Michael Laudrup er presset i Getafe. To point efter fem spillerunder har medført en næstsidsteplads i ligaen, og det var bestemt ikke det, der var planen med at ansætte den legendariske dansker. I går fik spillerne en 50 minutter lang opsang i forbindelse med et træningspas. Efterfølgende var der selvransagelse blandt spillerne.

- Det må ikke fortsætte sådan her. Vi har to point efter fem kampe. Vi må alle reflektere over situationen, og alle må give 5-10 procent ekstra, for at vi kan arbejde os ud af krisen, sagde Ruben de la Red ifølge Nyhedsavisen.

Senest tabte Getafe 2-1 til Valencia og på søndag venter endnu en svær kamp når de tager imod mestrene fra Real Madrid.

Etiketter:

mandag den 24. september 2007

Ingen UEFA Cup-finale i Parken

DBU har opgivet at søge om at få UEFA Cup-finalen 2011 til Parken da de savner en garanti for at ombygningen af D-tribunen er færdig til den tid.
DBU har i noget tid barslet med endnu en gang at lade Parken lægge græs til en UEFA Cup-finale, men har nu opgivet planerne. Det sker fordi de ikke føler sig sikre på, at Danmarks nationalstadion er færdig med den planlagte ombygning i 2011, hvor en finale i København kunne være aktuel.

- Vi har besluttet ikke at søge om at få UEFA Cup-finalen i 2011, da vi ikke kan få de nødvendige skriftlige garantier for, at stadion er klart. Det er brandærgerligt, siger DBUs kommunikationschef Lars Berendt ifølge politiken.dk. Han er træt af at det nu kikser igen, ligesom det gjorde med en finale i 2009.

- Vi havde rigtig gode kort på hånden for at få finalen i 2009, som vi oprindeligt søgte, men i og med, at Københavns Kommune og Parken Sport & Entertainment ikke kunne leve op til de aftaler, vi havde lavet, måtte vi sige fra, siger han.

Bestyrelsesformand i Parken, Flemming Østergaard, sender kritikken videre til Københavns kommune.

- Men UEFA kræver, at Københavns Kommune skal give FCK en garanti på, at alt er, som det skal være, i 2009. Den garanti kan vi ikke få fra kommunen, så derfor skønner DBU, som de gør, siger Flemming Østergaard ifølge politiken.dk og fortsætter.

- Jeg går ud fra, at der er en grund til, at UEFA har det krav. Jeg synes, det er lidt hysterisk, men der er ikke andet at gøre end at søge om en ny senere. Men med den reklame og de indtægter, der ligger i en finale, for Danmark - ikke så meget Parken - er det lidt tåbeligt, at kommunen ikke giver en garanti, siger Flemming Østergaard.

Etiketter:

torsdag den 13. september 2007

David Beckham scores for LA Galaxy vs. D.C. United 08/14/07

Så scorer Becham igen

tirsdag den 11. september 2007

Så meget tjener man i Italiensk serie A

Den italienske avis Gazetta dello Sport afslører, hvor meget spillerne i Serie A får udbetalt om året - se hvem, der tjener mest og hvor meget danskerne indkasserer

45 millioner kroner. Så meget har Milans brasilianske offensivspiller Kaká i hånden efter hver sæson frem til 2011. Det gør ham ifølge avisen Gazetta dello Sport til Serie A's bedst betalte spiller.
Avisen præsenterer i sin tirsdagsudgave en komplet liste over de mere end 500 professionelle spillere i Serie A og hvor meget de hver især har udbetalt efter skat.
Kaká topper listen foran Francesco Totti, der får udbetalt 40 millioner i ren løn om året. Han tjener dermed mere end dobbelt så meget end den næstbedst betalte spiller i Roma.
Det er ikke overraskende storklubberne Milan, Inter og Juventus, der står for det største lønbudget. Mestrene fra Inter kan mønstre tre af de seks bedst betalte spillere i skikkelse af Patrick Vieira, Zlatan Ibrahimvic og Adriano, der hver får udbetalt 37 millioner kroner om året. Se top-listen her.
Serie A's danske koloni er langt fra blandt de bedst betalte spillere i italiensk fodbold. Per Krøldrup topper listen foran Martin Jørgensen. De får henholdsvis udbetalt 3,4 millioner kroner og 2,6 millioner kroner. Mike Tullberg og Kris Stadsgaard, der begge netop er kommet til Reggina, kan se frem til 1,5 millioner kroner udbetalt per sæson frem til kontraktudløb i 2010.

Etiketter:

søndag den 9. september 2007

Henin suveræn i finalen i US Open


Belgiske Justine Henin levede op til førsteseedningen ved at besejre russiske Svetlana Kuznetsova i finalen i US Open i tennis i to sæt.

Den spinkle belgier Justine Henin satte i finalen i US Open en tyk streg under, at hun for tiden er verdens bedste kvindelige tennisspiller.

Den topseedede nummer et på verdensranglisten udraderede i finalen i New York søndag morgen, dansk tid, den russiske US Open-vinder fra 2004, Svetlana Kuznetsova, med 6-1, 6-3.

Symptomatisk for matchen afsluttede Justine Henin den med et smukt lob efter en duel ved nettet.

Den fjerdeseedede 22-årige Kuznetsova var især i første sæt chanceløs over for Henin's hvinende passerslag. I andet sæt var kampen mere lige og bød kun på et enkelt servegennembrud, som bragte Henin foran 3-1.

Etiketter:

onsdag den 5. september 2007

Der er så meget kvinder ikke forstår!



Lad lige billedet stå lidt....

www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk er den nye webside for oddset og jeg må sige at de har formået at lave en rigtig god side hvor der er al den info man skal bruge lige ved hånden (MUSEN). Sportskalender, nyheder, sjove indlæg på bloggen mm.

Kan klart anbefale nye og rutineret spillere at tjekke siden ud. Jeg er lige begyndt at bruge den og dropper helt unibet til fordel for dette.

Jeg synes siden mere rammer hele ideen om drengerøve og fodbold end de mere etableret store udenlandske gambling sider, hvor charmen og humoren er forsvundet med indtjeningen.

Etiketter:

FC Barcelona 5 - 0 Inter

Klasse bold fra F.C. Barcelona

McClaren afviser Benitez’ ønske

Liverpool-manager Rafael Benitez udtrykte i går ønske om at Steven Gerrard kunne sidde over i Englands kommende landskamp, men det afviser landstræner Steve McClaren.
Rafaen Benitez er kendt som en mand der ikke er glad for landskampe. Sidste sommer fik han Djibril Cisse langtidsskadet da franskmanden optrådte for sit land, og siden har Liverpool-manageren haft et dårligt forhold til landskampene.

I går udtrykte Benitez derfor sit ønske om, at Steven Gerrard kunne få lov til at stå over Englands EM-Kvalifikationskamp mod Israel lørdag. Et ønske Benitez dog ikke skal forvente bliver opfyldt.

- Vi venter til sidste øjeblik, for vi vil have Steven på banen og vi vil have ham klar til at spille. Vi snakker med Liverpool, og vil ikke udsætte spilleren for en risiko. Men vi må lytte til hvordan Steven har det og hvad han vil, siger landstræner Steve McClaren til Sky Sports.

Mens Gerrard altså ventes at spille, eventuelt på en indsprøjtning, er Chelseas Frank Lampard definitivt ude af lørdagens kamp.

- Frank modtager intensiv behandling hos Chelsea, og han har måske en chance for at spille med i anden kamp, siger McClaren.

Kampen McClaren her hentyder til er kvalifikationskampen mod Rusland onsdag.

Etiketter:

tirsdag den 4. september 2007

Danmark i problemer

Vi er ved at tabe kvalifikationen til EM på gulvet. Morten Olsen giver sine grunde til, hvordan det er gået så galt.

For anden gang i træk er det ved at mislykkes. Kvalifikationen til den næste slutrunde hænger i en vanvittig tynd tråd. Derfor bør vi ifølge Morten Olsen kigge på årsagerne til derouten.

»Verden er forandret,« indleder Morten Olsen sin forklaring om, hvorfor Danmark ikke længere er selvskrevet til at kvalificere sig til slutrunderne. Og med en sådan åbner lytter man efter.

»Glem alle jeres romantiske billeder af det danske fodboldlandshold. Det har jeg prøvet at overbevise jer alle om inden for det sidste års tid. Jeg vil ikke undskylde, men jeg vil gerne forklare. I sluthalvfemserne var vi flere mil foran vores konkurrenter med hensyn til talentudvikling. Derfor var vi med langt fremme. I mellemtiden er vores konkurrenter så begyndt at arbejde med de unge spillere og bruger pengeposer til udvikling, der er langt større end vores. Oven i hatten har de fleste af vores rivaler væsentlig flere fodboldspillere at vælge imellem – for vi er altså et lille land på blot fem millioner. Vi skal heller ikke glemme, at vi har fået nye, dygtige nationer på landkortet såsom Ukraine,« forklarer Morten Olsen.

Ukraine var et af de lande, der kvalificerede sig på vores bekostning til VM i Tyskland for halvandet år siden.

Mangler spillerne
Hvis Danmark ikke opnår andenpladsen i Gruppe F, vil retorikken i fodboldeksperternes kommentarer blive skarpere end Preben Elkjærs målnæse i de glade fodboldfirsere. Den urørlige ikonstatus, der i Olsens træneræra har omgivet ham, vil krakelere. Ifølge Olsen har han dog også haft en svær opgave de seneste måneder. Han mangler simpelthen spillere, der til hverdag gør sig på et højt internationalt niveau.

»Vi må indrømme, at vi netop nu ikke har mange spillere i store udenlandske klubber. Slet ikke som for fem eller ti år siden. Til gengæld er rigtigt mange spillere i truppen fra SAS Ligaen, der da også er blevet væsentligt bedre de senere år. Men hvis en spiller laver en personlig fejl i den danske liga, er det langtfra sikkert, at modstanderen har kvaliteten til at straffe den og score. Men det har de i landsholdsøjemed. Her har angriberne hverken brug for en halv meter plads eller et sekunds betænkningstid. Der er mål, så snart vi fejler,« forklarer Morten Olsen.

I de seneste landskampe har der været personlige fadæser fra netop SAS Liga-spillere, der har kostet. Eksempelvis headede Michael Gravgaard en tilbagelægning for kort og lige ned i fødderne på en svensker, der scorede til 0-1 i den afbrudte kamp i Parken. Ni spillere ud af 23 er i denne omgang fra den bedste danske liga.

Morten Olsen understreger dog, at kvalifikation til slutrunderne altid vil være målet for et dansk landshold samt et krav fra befolkningen. Og selv om oddsene er imod ham denne gang, tror han på, at vi når det. Første skridt på vejen er en sejr på lørdag mod Sverige.

Jon Dahl: Positivt pres
Målene i den kamp vil den rutinerede forward Jon Dahl Tomasson hjertens gerne score. Han har i sine ti år på landsholdet ofte været i prekære situationer som denne. Derfor ved han også, hvor ondt det gør, hvis Danmark skulle tabe kapløbet mod Sverige, Italien og Nordirland i Gruppe F.

»Det er noget rigtigt kedeligt møg, hvis vi ikke kvalificerer os. Som fodboldspiller er slutrunderne det mest udsøgte – man kan slet ikke sætte ord på det. Alle verdens bedste fodboldspillere er samlet. Har man ikke prøvet det, forstår man ikke, hvor stort det er,« forklarer han.

»Presset fra befolkningen, om at vi skal gå videre, er kun positivt. Det beviser, at vi har gjort det godt tidligere. Jeg kan slet ikke gå med den tanke, at vi taber på lørdag. Der eksisterer kun ét scenarium, og det er en sejr. Sådan skal man tænke, hvis man er professionel fodboldspiller,« sagde Jon Dahl inden gårsdagens træning i Vedbæk.

Etiketter:

mandag den 3. september 2007

Lantz: Køhlert er 'ungdomstræner'

Marcus Lantz har ikke helt fået luft for sine holdninger til Brøndby - ledelsen burde ikke beskæftige sig med fodbold, og Køhlert er 'ungdomstræner'

Marcus Lantz er ikke helt blevet træt af at snakke om Brøndby endnu, selv om Tom Køhlert siden svenskerens afskibning til Helsingborg har bedt ham holde kæft. Måske er det netop denne formaning, som har fået den tidligere benknuser på Brøndbys midtbane til at sparke ud efter Køhlert, som han kalder 'ungdomstræner'.

- Der er en enorm forskel på det og på at træne et førstehold, siger Lantz til TV2 Sporten.

Ledelsen i Brøndby ligger Lantz stærkt på sinde:

- I det hele taget har jeg savnet en rød tråd i det, der er foregået i klubben. Det, der var gældende den ene uge, var lige pludselig sat ud af funktion ugen efter. Og kan man ikke holde den røde tråd, skal man ikke beskæftige sig med fodbold på det niveau.

- Kommer der eksempelvis en holdkammerat og beder om mit råd, hvis han har fået en henvendelse fra Brøndby, vil jeg have svært ved det lige nu. Men jeg håber det vender snart, så jeg kan give min anbefaling.

- For mig at se har Brøndby stadig potentialet til at blive en storklub igen. Og så er der jo hele problematikken med, at Brøndby, som det er nu, ikke kan lokke med europæisk fodbold, siger Lantz, som mener, at det i øjeblikket kun er spillerne i Brøndby, som kan rette skuden op.

Etiketter: