Kesslers sparrer sændt til tælling

Kesslers sparringspartner giver op- Jeg balancerer på kanten af en øjenskade, min næse har det heller ikke særligt godt, og min krop er mørbanket og øm i alle lemmer, lyder det fra Darren Barker.
Godt en måned før boksebraget i Cardiff er Mikkel Kessler godt i gang med at finde både dræberinstinkt og topform til dysten med Joe Calzage.
Torsdag formiddag gik det ud over sparringspartneren Darren Barker, der om ikke blev slået til lirekassemand, så blev slået så meget ud af mødet med den danske 'champ', at han måtte opgive at fuldføre.
- Kessler er simpelthen for hård, erklærede englænderen, ifølge Team Palles hjemmeside, midtvejs gennem planlagte seks omgange i CIKs træningslokaler.
- Jeg er ked af det, men jeg kan altså ikke fortsætte. Jeg balancerer på kanten af en øjenskade, min næse har det heller ikke særlig godt, og min krop er mørbanket og øm i alle lemmer, lød det fra Barker, der skulle have trænet med Kessler hele ugen, men altså kun holdt fire dage.
I stedet for Barker, der efter planen skulle have været i ringen mod Kessler igen lørdag, er Team Palle-bokseren, 21-årige Thomas 'Tommyboy' Povlsen blev hentet ind.
Etiketter: Boksning
Send en kommentar
