« Home | En film om kærlighed - Dansen » | Landsholdsstjerne fortryder sexfilm » | Daniel Jensen revser Bayern-stjerne » | Kessler på charmetur i USA » | Gilberto bliver i Hertha » | Prica solgt til Sunderland » | Laudrup: Ærlighed grund til tv-succes » | Spansk fodbold sjov » | Rasmussen trækker Rabobank i retten » | Kaka er verdens bedste »

Bendtner redder Arsenal

Tre minutter inde i overtiden udlignede den danske angriber til 1-1 mod Aston Villa, og Arsenal bevarer dermed førstepladsen foran Manchester United, der vandt stort

Og fordi han er så godt til det - endnu en jubelscene fra Nicklas Bendtner. (Foto: AP)


Efter 59 minutter løb Nicklas Bendtner på banen, og 34 minutter senere beviste den danske angriber, at han har mål i støvlerne.

På et hovedstødsoplæg i feltet satte Bendtner indersiden på fra fem meters afstand og udlignede til 1-1 for Arsenal i topkampen mod Aston Villa, for hvem Martin Laursen spillede en glimrende kamp.

Aston Villa kom foran på et uheldigt selvmål af Philippe Senderos i første halvleg og 'stod godt' i forsvaret. Men langsomt fik Arsenal øget presset, og selvom Aston Villa enkelte gange var farlige på kontra, lurede udligningen.

Men der skulle en dansk inderside til, før udligningen faldt tre minutter inde i overtiden. Dermed bevarer Arsenal førstepladsen i Premier League med et point ned til Manchester United på andenpladsen.

United uden Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo i startopstillingen vandt sikkert 3-0 på mål af Owen Hargreaves, Ji-Sung Park og et selvmål af Simon Davies.

Også Chelsea hænger på i mesterskabskampen efter overbevisende 4-0 ude over West Ham på trods af en udvisning af Frank Lampard efter 35 minutter ved stillingen 3-0, mens ellers formstærke Tottenham overraskende lagde ryg til et 4-1-nederlag ude mod nedrykningstruede Birmingham.

Etiketter: