Spartak klar til at købe Laudrup-søn
Den russiske klub er klar til at betale en stor sum for at hente Andreas Laudrup i Real Madrid
I følge den russiske netavis life.ru er Spartak Moskva parate til at betale en million euro (7,5 mio. kr.) til Real Madrid for at købe Andreas Laudrup fri af kontrakten med den spanske storklub.
Det er tilsyneladende en af forudsætningerne for, at Michael Laudrup skriver under med Spartak Moskva, at klubben er villige til at betale overgangssummen for sønnen. Ifølge life.ru er Andreas Laudrup vurderet til at være 600.000 euro værd, men Spartak er klar til at betale en million euro for at kunne købe ham fri af Real.
Spartaks ejer Leonid Fedun og klubbens direktør Valerij Karpin har haft møder, hvor både Michael og Andreas Laudrup har siddet på den anden side af bordet. Og her er man blevet enige om, at Andreas Laudrup skal have mulighed for at fortsætte sin udvikling på den russiske klubs fodbold-akademi.
Det forventes i øvrigt, at den nu 17-årige Andreas Laudrup ikke vil bruge navnet "Laudrup", når han spiller for at undgå at blive tynget af det forventningspres, der følger med det berømte efternavn.
Inden familien Laudrup flyttede til Spanien, spillede Andreas Laudrup i Lyngby, hvor der også var store forventninger til hans fremtid.

Etiketter: Michael Laudrup
Send en kommentar