Schmeichel lægger Hughes på is
Den danske målmandslegende lægger sin gamle holdkammerat Mark Hughes på is for en stund. Manchester City-manageren vil hverken bruge eller sælge hans søn.
Peter Schmeichel og Mark Hughes er gamle holdkammerater fra Manchester United og er egentlig nære venner, men for tiden taler de ikke sammen.
Problemet er, at Mark Hughes nu er manager for Peters søn, Kasper Schmeichel, som kun er reserve for Manchester City, og det sætter Peter Schmeichel i lidt af et dilemma. Overfor Daily Mail fortæller Peter Schmeichel, at han derfor slet ikke kan tale med Mark Hughes.
- Det er en grænse at skulle overskride for mig. Der sker mange spændende ting i City med alle de penge, der kommer til klubben, men det er også forvirrende. Hvis jeg taler med ”Sparky” om de nye ejere, vil jeg automatisk også komme til at tale med ham om min søn og hans situation i klubben, så vi snakker simpelthen ikke sammen, fortæller den tidligere verdensklasse-keeper.
- Det er ikke let. Kasper er nu 22 år og må kæmpe sine egne slag, ingen tvivl om det. Jeg støtter ham hele vejen. "Sparky" har et svært job, og jeg skal ikke sætte ham under yderligere pres. Vi er meget gode venner, og det vil ikke være fair overfor ham, hvis jeg blander mig på nogen måde, siger Peter Schmeichel.
Kasper Scmeichel spiller på det danske U21-landshold, men kan i Manchester City ikke slå Joe Hart af pinden som førstemålmand, og det har fået den unge dansker til at ville væk fra klubben. Men City vil ikke lade ham gå, og i denne sæson er det kun blevet til spilletid for et halvt reservehold i Carling Cupen, hvor City tabte til beskedne Brighton.
Kasper Schmeichel har tidligere været udlejet til klubber som Darlington, Bury, Falkirk, Cardiff og Coventry City, men i efteråret har City ikke længere villet leje ham ud, og de har til hans store fortrydelse slet ikke villet sælge ham, oplyser BT.

Etiketter: Schmeichel
Send en kommentar