« Home | Schmeichel lægger Hughes på is » | SUPERFED IDE » | Her er Olsens 13 udvalgte » | Zaza stadig skuffet » | Sennas inderside reddede Villarreal » | Dansker forfremmet i England » | Dansk talent opgiver Formel 1-drøm » | Marc Nygaard tror på sejr over FCM » | Sjov forsikring » | Ståle: AaB har ikke Europa-succes - endnu »

David Nielsen risikerer fængsel

David Nielsens detaljerede beskrivelse af sit overfald på den tidligere holdkammerat Allan Gaarde kan måske sende den kontroversielle fodboldspiller i fængsel.

Det var tilbage i 2005, og David Nielsen slog Allan Gaarde ud på en måde, der ifølge David Nielsen var selv Mike Tyson værdig. Sådan skriver han i hvert fald i bogen ”Sorte svin”, der har skabt røre i den danske fodboldverden. David Nielsen kan nu stå over for større konsekvenser end blot forargelse; overfaldet kan i værste fald give ham en voldsdom.

- Politiet kan sagtens af egen drift (starte en sag, red.), og det er faktisk også politiets opgave at gå ud og opklare forbrydelser. De behøver ikke at sidde og vente på, at der kommer en anmeldelse, siger Trine Baumbach, strafferetsekspert og adjunkt ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

I et uddrag fra ”Sorte svin” beskriver David Nielsen sit angreb på Allan Gaarde på følgende måde:

”Jeg behøver bare at trække tanker tilbage til de nætter, hvor jeg har siddet og set Mike Tysons kampe i fjernsynet. Så jeg træder et skridt frem, lægger hele vægten på mit højre ben, mens jeg går lidt ned i knæ og trækker hånden helt nede fra knæhøjde og affyrer skråt op. Allan Gaarde er slet ikke klar. Slet ikke forberedt på, hvad der kommer. Al den vrede og irritation, jeg har i min krop kommer i ét nådesløst hug direkte til kæben af ham. Det er ikke bare et hug, men et slag med en sådan kraft, at det er en VM-sværvægtskamp værdig”, skriver David Nielsen.

Hos Nordjyllands Politi har man endnu ikke taget stilling til sagen, men ikke desto mindre har de maleriske beskrivelser af episoden vakt stor opsigt.

- Jeg vil finde ud af, hvad der er hoved og hale i det og bagefter beslutte, om det er noget, vi vil gøre noget ved. Jeg ved ikke, om vi har noget på det fra dengang, men vi kan eventuelt selv finde på at tage sagen op. Om det bliver til en sag, kan jeg endnu ikke sige, siger Peter Rask, der er politiadvokat ved Nordjyllands Politi.

Sagen omhandler såkaldt ”simpel vold”, der har en forældelsesfrist på fem år, og da sagen altså skete i 2005 er denne frist endnu ikke overskredet. Strafferammen for denne type vold er tre års ubetinget fængsel. David Nielsen vil dog have en god chance for at blive frikendt, hvis politiet vælger at gribe ind.

- Der er begrænsede ressourcer på grund af politireformen, og i sådan en sag er der en kunstnerisk frihed i en bog. Hvis han tilstår, hjælper det på det, men lad os sige, at han bliver lidt bedre vejledt af af sin forsvarer, som siger, at du bare nægter dig skyldig på grund af din kunstneriske frihed. Så skal politiet komme med noget mere, siger Trine Baumbach.

”Sorte svin” udkommer på torsdag.

Etiketter: